Patent i Europa
Med en europæisk patentansøgning kan du ansøge om patent i op til 39 europæiske lande.
Når din ansøgning er godkendt, kan du vælge at få dit patent valideret i nogle udvalgte europæiske lande eller vælge det nye enhedspatent, som på sigt vil gælde i op til 25 EU-lande.
Ansøgninger om europæisk patent (EP Patent) indleveres til den Europæiske Patentorganisation (EPO), som undersøger ansøgningen og træffer beslutning om patenterbarhed med virkning for alle medlemslande.
En europæisk ansøgning kan være et godt valg, hvis dit marked er i Europa, og du ønsker at få patent i flere europæiske lande med blot én enkelt ansøgning.
Hvis du har spørgsmål om patenter, er du altid velkommen til at kontakte os.

Gode råd om europæisk patent
Hvis du vil beskytte din opfindelse i Europa, kan du søge om patent hos European Patent Organisation (EPO). En EP-ansøgning giver mulighed for beskyttelse i op til 39 medlemslande med én fælles ansøgning.
Har du tidligere indleveret en dansk patentansøgning, kan du videreføre den til EPO inden 12 måneder – typisk ved at indsende en oversættelse til engelsk, fransk eller tysk.
Ved ansøgning vælger du selv, hvilke lande du ønsker patent i. Hvis patentet bliver godkendt, skal det valideres i hvert land, og der skal betales nationale gebyrer. Der kan også være forskelle i, hvordan patentrettigheder håndhæves.
Enhedspatentet giver mulighed for én samlet beskyttelse i flere EU-lande med én ansøgning og ét fælles gebyr. Ordningen gælder i de fleste EU-lande og håndhæves af en fælles patentdomstol.
Enhedspatentet supplerer det klassiske EP-patent og kan gøre det både billigere og nemmere at sikre rettigheder i Europa.

...Læs også om
Få overblik over pris og muligheder
Kom hurtigt videre
Vores specialister er klar med råd og vejledning. Det er tilmed helt gratis. Ring 70 22 88 68 eller send en besked, så hører du fra os i løbet af kort tid
