logo

Hvad koster et patent?

Prisen på et patent afhænger af flere forhold, først og fremmest hvor i verden du ønsker beskyttelse, hvor teknisk kompliceret din opfindelse er, og hvor længe du vil opretholde beskyttelsen.

I grove træk består udgifterne af tre dele:

Udarbejdelse af patentansøgning
Selve arbejdet med at beskrive din opfindelse juridisk og teknisk korrekt. Det er her, patentkonsulentens erfaring virkelig gør en forskel. En veldokumenteret ansøgning øger chancen for, at patentet bliver godkendt, og kan spare dig for dyre konflikter senere.

Indleveringsgebyrer
Når ansøgningen indleveres til patentmyndighederne, betales et gebyr. I Danmark ligger det officielle indleveringsgebyr typisk fra ca. 3.000 kr. Hertil kommer gebyrer for eventuelle tillægsydelser, fx ekstra krav eller prioritet.

Fornyelsesafgifter
Når ansøgningen er indleveret, skal der betales årlige afgifter for at holde den i kraft. I Danmark starter fornyelsesafgiften lavt (fra ca. 2.000 kr. pr. år) og stiger gradvist. Hvis man opretholder et patent i 20 år, kan de samlede fornyelsesafgifter løbe op i over 100.000 kr.

Mange starter med en dansk ansøgning og udvider derefter til EU eller internationalt (PCT). Her er et overblik over de typiske omkostninger:

Typisk samlet pris til udstedelse:

60.000 kr. (ekskl. moms)

Prisen omfatter:

  • Indledende vurdering af idé og patenterbarhed

  • Udarbejdelse og indlevering af ansøgningen

  • Myndighedens vurdering (inden for ca. 6 måneder)

  • Tilpasning af ansøgningen, hvis der kræves præciseringer

  • Udstedelse og offentliggørelse af patentet

Patentet bliver typisk udstedt efter 1–2,5 år. Du kan bruge ansøgningen som grundlag for international ansøgning i op til 12 måneder.

Typisk samlet til udstedelse:

90.000 kr. (ekskl. moms)

Prisen omfatter:

  • Indlevering af ansøgning til EPO

  • Myndighedens tekniske vurdering (typisk efter 6–7 måneder)

  • Justeringer og præciseringer af ansøgningen undervejs

  • Udstedelse efter ca. 2–4 år

  • Valg mellem:

    • Enhedspatent (fælles beskyttelse i op til 17 EU-lande)

    • Validering i udvalgte lande

  • Oversættelse af kravene, hvis nødvendigt

Når patentet er udstedt, skal du vælge gyldighedsområde inden for 3 måneder.

Typisk samlet pris over 3 år:

250.000 kr. (ekskl. dansk basisansøgning)

Prisen omfatter:

  • Indlevering af international PCT-ansøgning

  • Vurdering og international søgerapport

  • Rådgivning om prioritet og strategi

  • Videreførelse til EPO og/eller øvrige lande (senest efter 31 måneder)

  • Håndtering af krav i hvert land: oversættelser, tilpasninger, kontakt til lokale agenter

  • Udstedelse og offentliggørelse i hvert valgte land

PCT-systemet giver op til 30 måneders frist, før du skal vælge, i hvilke lande patentet skal gælde. Jo flere lande – desto højere omkostninger.

Kontakt os

Ring 70 22 88 68 eller send en besked, så hører du fra os i løbet af kort tid

Skriv til os

Vores erfarne specialister er klar med råd og vejledning. Udfyld formularen, så hører du fra os i løbet af kort tid.

Book et møde med os

Nu kan du mødes online med vores specialister og få gratis rådgivning om rettighedsbeskyttelse. Indtast oplysningerne i formularen, så vender vi hurtigst muligt tilbage med en mødeinvitation.