Guide til varemærker

Virksomheder bruger navne, logoer og slogans til at skabe genkendelighed og adskille sig fra konkurrenterne. Disse kendetegn kan beskyttes som varemærker og give virksomheden en eneret til at bruge dem i erhvervsmæssig sammenhæng.

I denne guide kan du læse mere om, hvad et varemærke er, hvilke rettigheder en registrering giver, og hvordan du bedst beskytter dit brand.

Stå stærkere med et varemærke

Et varemærke er det navn, logo eller slogan, som kendetegner din virksomhed og dine produkter. Et stærkt varemærke gør det lettere for kunder at genkende dit brand og kan være med til at styrke din position i markedet.

Når varemærket registreres, får du eneret til at bruge mærket for de produkter eller ydelser, registreringen omfatter. Det betyder, at du kan forhindre andre i at bruge identiske eller lignende varemærker, hvis der er risiko for forveksling.

Et registreret varemærke kan også have betydelig økonomisk værdi og udgøre et vigtigt aktiv for virksomheden i form af goodwill og immaterielle rettigheder.

Beskyttelsen kan udvides til andre lande gennem internationale varemærkeansøgninger. Det kan være relevant, hvis din virksomhed sælger varer eller ydelser på tværs af landegrænser eller planlægger at udvide internationalt.

SØG I DATABASER

Tjek rettigheder til navne og logoer i varemærkedatabaser i Danmark, EU, Norge, Schweiz, UK og internationale registreringer via WIPO

De enkelte trin i processen

Start med at tjekke at dit varemærke ikke er registreret af andre. Med en screening får du overblik over eksisterende rettigheder og en vurdering af, om dit navn eller logo har det særpræg, der skal til.

Hvis dit navn eller logo er tilgængeligt og har tilstrækkeligt særpræg, kan du få registreret dit varemærke.

Her er de typiske trin i ansøgningsprocessen:

Når din ansøgning er indleveret og ansøgningsgebyret er indbetalt, vil ansøgningen vil blive gennemgået af en sagsbehandler, som indledningsvis vurderer, om dit varemærke opfylder kravene for registrering. Dette kan tage nogle uger, og der kan i den forbindelse blive stillet spørgsmål til din ansøgning.

Hvis din ansøgning godkendes, vil den blive offentliggjort, så eventuelle rettighedshavere har mulighed for at gøre indsigelse mod registreringen.

Hvis ingen gør indsigelse mod ansøgningen, vil dit varemærke blive registreret. Du vil herefter modtage et registreringsbevis, som bekræftelse på at dit varemærke nu er registreret.

Dansk Varemærke ®

Beskyt navn eller logo i Danmark

5.900,00 kr.
ekskl. moms

EU Varemærke ®

Beskyt navn eller logo i alle 27 EU-lande

10.875,00 kr.
ekskl. moms

UK Varemærke ®

Beskyt navn eller logo i UK

6.250,00 kr.
ekskl. moms

Skriv til os

Vores erfarne specialister er klar med råd og vejledning. Udfyld formularen, så hører du fra os i løbet af kort tid.

Book et møde med os

Nu kan du mødes online med vores specialister og få gratis rådgivning om rettighedsbeskyttelse. Indtast oplysningerne i formularen, så vender vi hurtigst muligt tilbage med en mødeinvitation.